"Stop-op" spørgsmål
Nedenstående "stop-op" spørgsmål er blot få af mange, som par med en travl hverdag med fordel kan stille sig selv:
- Hvilke behov er der for nærhed og frihed i vores forhold? Og hvordan skaber vi plads til det?
- Hvordan kommunikerer vi om dagliglivet, og hvordan organiserer vi det?
- Når vi på forskellige tidspunkter føler os set og forstået af den anden, er det så, fordi han eller hun er en god tankelæser, eller fordi vi selv er gode til at sige, hvordan vi har det, og hvilke behov vi har?
- Hvordan skaber vi tid og rum til ”kæresteting”?
- Hvor nyder vi hinandens selskab?
- Får vi talt om de ønsker, der ikke indfries i dagligdagen?
- Hvordan skaber vi hver især tryghed i vores liv?
- Er vi begge tilfredse med den plads vi giver vores sociale netværk?
- Hvordan giver vi hinanden tid til at være nysgerrige, når vi ikke forstår hinanden?
- Hvornår skaber vi plads til at anerkende hinanden for de daglige bedrifter, der får tingene til at rulle?
