Hvad kan jeg hjælpe jer med

Konstruktiv dialog

Som psykolog kan jeg i parterapi hjælpe med at finde nysgerrigheden frem, så ønsker, værdier, prioriteter, handlemuligheder mv. bliver tydeligere for jer som par. I kan hver især få sagt, hvad der er vigtigt for jer, og overskriften på parsamtalen vil være: "konstruktiv dialog".

Det kræver en arbejdsindsats at gå i parterapi

Ofte hører jeg par fortælle, at den spontanitet, de tidligere oplevede i forhold til romantik, kærlighed og sex, ønskes tilbage. Det kan jeg ikke garantere. For ofte kræver løsningen en arbejdsindsats og planlægning, der ikke ligger inden for spontanitetens domæne, men jeg kan hjælpe jer med, hvordan I kan arbejde mod jeres mål, uanset hvad de er.

Vi kan sammen undersøge dels konkrete problematikker dels mere generelt, hvilke overvejelser I har om, hvad parforholdet skal indeholde, og hvad I hver især forventer af det.