Systemisk tænkning og kognitiv terapi
Systemisk tænkning er udgangspunktet for mit arbejde. Det lægger sig op af det, man kalder socialkonstruktionistisk tænkning. Her er man optaget af, hvordan vi hele tiden udvikler vores forståelse af forskellige situationer, fordi vi påvirker hinanden med ord og handling. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan vanskeligheder er til stede i relationerne mellem mennesker eller mellem mennesker og særlige betingelser. Problemer ses på den måde ikke isoleret hos den enkelte person, og løsninger på problemer søges i de samspil vi lever i.
Et grundelement i den tænkning er et positivt fokus, der bl.a. handler om at finde alsidighed i de fortællinger, vi har med os, så ressourcefulde oplevelser kan få deres berettigelse, som det vi ønsker mere af. Nysgerrighed er ligeledes et grundelement, idet man er optaget af, at det er svært at forandre sig, hvis man føler sig negativt defineret i en relation; eksempelvis hvis man tit føler sig kritiseret af et familiemedlem, for det hæmmer ens nysgerrighed efter at forstå den andens behov og hæmmer ens lyst til at forandre sig. Et mål i terapien er derfor at finde nysgerrighed frem, så der kan blive plads til forståelse og forandring.
Alle tænker og handler ud fra en egen logik med udgangspunkt i nogle bestemte værdier. Det kan være berigende at få overblik over sit eget værdigrundlag, da det kan åbne op for nye handlemuligheder. Får man en bedre forståelse for andres værdier, kan det ofte skabe et godt udgangspunkt for kommunikation, og det kan i bedste fald give plads til positiv udvikling af relationen. Mulighederne for at tænke, føle eller handle positivt anderledes er altid i søgefeltet inden for den systemiske tænkning.
Kognitiv terapi
Jeg er pragmatisk og løsningsorienteret i min metode og arbejder med kognitive behandlingsmetoder i forhold til en del problematikker som fx stress, angst og depression. Det indebærer bl.a. et struktureret hjemmearbejde.
”Kognitiv" betyder tænkning og erkendelse. Med kognitiv terapi arbejder man mod at ændre negative tanke- og adfærdsmønstre for derigennem at mestre den problematiske situation, man står i.
Et hjemmearbejde i forhold til en angstproblematik kunne være at beskrive en situation, hvor angsten opstår, at beskrive de tanker, der opstår og de følelser, der vækkes. Samtidig kunne det være, at beskrive de kropslige reaktioner, der opleves og endelig ens adfærd i situationen:
Angstens komponenter kan fx beskrives således:
- En følelsesmæssig komponent: Hvordan føles det. Bekymring, ængstelse, angst panik. Pludseligt eller voksende?
- En fysiologisk komponent: de kropslige fornemmelser der knytter sig til angsten eller følelsen. Hjertebanken, kvælningsfornemmelse, rysten.
- En kognitiv eller tankemæssig komponent: tanker og forestillinger om ubehagelige eller truende begivenheder både under og efter. Under: nu falder jeg om, nu dør jeg. Bagefter, der er noget galt med mit hjerte, jeg risikerer at få et slagtilfælde (katastrofetanker).
- En adfærdsmæssig komponent: de handlinger der følger angsten, man prøver at undgå eller flygte fra den truende situation.
En hjemmeopgave kan være et skema, som man udfylder ud fra ovenstående principper, hvilket kaldes registreringer. Registreringer af forskellige slags sker løbende, og der arbejdes samtidig på at skabe de ønskede forandringer via bl.a. omstrukturering af tankerne, for herved at ændre følelserne, som i dette tilfælde vil ende med mindre angst.
Endvidere arbejder jeg med en kognitiv metode kaldes eksponering, der handler om ud fra en struktureret plan at udsætte sig for det, der er svært. For eksempel det, der er angstprovokerende, for herved at lære at mestre situationen og følelsen, der i dette eksempel er angsten.
Listen af metoder og redskaber inden for kognitiv terapi er lang og afhænger af problemstillingen, men når jeg arbejder ud fra kognitiv terapis principper med hjemmeopgaver mv., vil du få en grundig indføring i de metoder og redskaber, jeg anbefaler at anvende.